Foldene

Vi hegner vores dyr med 5 udspændte tråde for at holde også kiddene inde. Voksne dyr kunne holdes med 4 og sikkert også færre tråde, men kiddene er lidt vanskeligere. Vi startede ud med 4 tråde og det gik også fint indtil kiddene kom på folden... Så måtte det laves om.

Geder er fra naturens side "topgræssere"(1) som helst græsser fra skulderhøjde og opad, og har derfor ikke en så stor naturlig resistens mod indvoldsparasitter, simpelt hen fordi at evolutionen, pga. deres spisemønster, ikke har krævet det af dem. Derfor er det endnu vigtigere med foldskifte hos geder end f.eks. kvæg og får, som fra naturens side er udviklet til at græsse tæt.

Foldplanen

I vores foldplan er der tre store hovedfolde (Gedefold 1, 2 og Mosefolden) som med en permanent sti er forbundet med stalden så gederne kan gå ind og ud i løsdrift som det nu passer dem året rundt. På den måde kan vi køre et foldskifte, hvor gederne har adgang til en fold mens de to andre "hviler" eller bruges til høproduktion.

 

Henvisninger (og anbefalet læsning) :

1 : Græsning og høslæt i naturplejen - ISBN 978-87-7279-777-9 (papir) 978-87-7279-778-6 (elektronisk)